Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd (3-6 år)
    • Mikro i Skovlundespejderne (6-8 år)
    • Minier i Skovlundespejderne (8-10 år)
    • Juniorer i Skovlundespejderne (10-12 år)
    • Trop i Skovlundespejderne (12-16 år)
    • Klan i Skovlundespejderne (16-23 år)
    • Ledergruppen (23-99 år)
    • Voksenklan (23-99 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Familiespejd (3-6 år) Mikro i Skovlundespejderne (6-8 år) Minier i Skovlundespejderne (8-10 år) Juniorer i Skovlundespejderne (10-12 år) Trop i Skovlundespejderne (12-16 år) Klan i Skovlundespejderne (16-23 år) Ledergruppen (23-99 år) Voksenklan (23-99 år)
spejdere der spiser pizza de har bagt på bål

Mini i Skovlundespejderne

spejdere der spiser pizza de har bagt på bål

Minispejder

Minigrenen er for spejdere I alderen fra 8 til 10 år, hvilket svarer til 2-3. klasse.

 

Påklædning

Vi har spejderuniform og tørklæde på til møderne, og når vi er på ture. Vi er stort set ude hele året rundt, og derfor skal påklædningen også passe til vejret.

Har man glemt sit tørklæde, eller er man på besøg, har vi et tørklæde man kan låne.

 

Navne

Når man har været spejder i et stykke tid, vil man få et spejdernavn. Spejdernavne gives ved et fuldmåne møde (en ceremoni hvor man optages i ulveflokken). Navnet stammer fra Junglebogen. Det er lederne der bestemmer navnet. 

Spejdernavnet består af navn, dyr og egenskab, og alle navne har gode egenskaber. Når man har fået et spejdernavn, er det det navn man bruger, når man er til møder og på ture.

 

Forældre

Vi vil altid gerne have hjælp fra forældre til møder, og hvis en forælder er interesseret i at blive leder, er det bare at sige til. Vi har dog en regel om, at man ikke er leder i den gren, hvor ens eget barn er spejder.

Som forældrehjælper, vil du ikke få ansvar for spejder relateret arbejde. Du vil  I stedet fungere som en ekstra hånd, fx. ved at trøste en spejder, hjælpe ved en konflikt, eller hjælpe med opvasken, og dermed give lederne tid til at fokusere på afviklingen af mødet.

 

Møder

Der er møde hver mandag kl. 17:30 til 19:00 i Spejderhytten, Ejbyvej 109, 2740 Skovlunde.

Når vi holder møde er vi typisk 20 minispejdere, og der er 3 faste spejderledere, samt hjælp fra en eller flere forældre, alt efter hvilke aktiviteter vi laver.

Et møde har følgende struktur.

  • Opstart, synge god dag
  • Opdeling i patruljer, og melde klar
  • Introduktion til mødets aktiviteter
  • Afvikling af aktiviteter
  • Oprydning
  • Afslutning, synge af

Ud over de ugentlige møder tager vi også på ture. Her har vi mere tid til at opleve, fordybe os, og lære at være spejdere. Vi har typisk ikke møde mandagen efter en tur.

 

Spejdermetoden

Der er 7 elementer i spejdermetoden, og det er måden vi som spejderledere arbejder på, når vi skaber aktiviteter og oplevelser. 

De 7 elementer er:

  • Spejderlov- og løfte
  • Patruljer
  • Learning by doing
  • Samfundsengagement
  • Medbestemmelse
  • Friluftsliv
  • Personlig udvikling

Spejderidéen består af Spejdermetoden (se 7 punkter oven for), Spejderloven og vores værdier. Du kan finde mere information her: https://dds.dk/artikel/spejderideen

 

Mærker

Vi bærer mærker på vores uniform. Mærkerne opnår vi enten ved at være på ture, eller ved at tilegne os færdigheder. 
Der er officielle mærker fra Det Danske Spejderkorps, og to vigtige mærker er kniv (kan opnås fra mikro gren) og sav. Disse mærker tager vi hvert år af hensyn til sikkerheden. Hvis en minispejder ikke kan følge reglerne for brug af kniv og sav, bliver man frataget sit mærke, og må  vente til næste år for at opnå mærket igen.

Mere information om minispejder mærker her: https://dds.dk/maerker?type=All&maalgruppe=31

Vi bruger også tid på mærker der ikke er officielle, som er opfundet af andre spejdergrupper.

Da man er minispejder I 2 år, planlægger vi ledere et to års rul, så en mini spejder ikke skal igennem de samme forløb flere gange. Nogle aktiviteter arbejder vi dog med hvert år, f.eks. kniv, sav, telt, mad over bål og at begå sig i mørke.

 

Ture

Vi arrangerer flere ture om året for minispejderne. Vi opfordrer til at spejderen deltager i så mange ture som muligt. Det styrker spejderen i at være selvstændig, lære at samarbejde i grupper (patruljer), være en god kammerat og skaber gode venskaber. Vi ser altid at spejderne ”vokser” på ture. Det gør dem mere robuste og mere klar til at blive junior spejdere.  

Vi har lavet en kort beskrivelse af turene nedenstående.

Mini tur (April)

På mini tur tager vi afsted som mini gren, og sover typisk i shelter, laver mad over bål eller på Trangia. På turen leger vi og laver spejderaktiviteter i løbet af dagen. Vi kan have afslutning på et mærke forløb, eller lave et isoleret mærke forløb over en dag. Turen er en enkelt overnatning, og er god hvis spejderen ikke er vant til at sove hjemmefra.

Oak City Race (Maj)

Til Oak City Race mødes vi i Farum til årets sæbekasseløb. Her er spejderne typisk 4-5 om en sæbekassebil. Ofte er både mini og mikro gren sammen. 
Op til løbet holder vi møder i hytten, og vælger tema til bilerne samt maler dem. 
Oak City er et stort løb, og der er typisk mere end 250 vogne til start fra alle grene, og fra mikro til klan. 
Er spejderen med på turen uden at sidde i sæbekassebilen, kan man få et 10 km mærke.

Sheltertur (Juni)

På sheltertur er vi af sted med mikro grenen, og har en enkelt overnatning. Vi går en 5 km hejk til shelterpladsen, og spiser egen frokost undervejs. I løbet af dagen er der fri leg og hygge. Vores aftensmad er typisk anderledes på denne tur, da vi ikke selv laver mad, men bestiller pizza.

Sommerlejr (Juli/August)

Sommerlejr er den længste tur på året og er typisk 4 overnatninger. Nogle gange er vi af sted alle grene, men vi kan også være af sted med mikroerne, eller alene. Dette planlægges fra år til år. 
Sommerlejren kan vi selv arrangere, eller det kan være en spejder centerlejr med andre spejdergrupper. Sommerlejr er typisk i starten eller slutningen af sommerferien.

MUS Lejr (September)

Vi tager på MUS lejr årligt, og det er altid på Egemose Spejdercenter. Turen er fra fredag til søndag, og er altid baseret på en historie ramme, hvor hele lørdagen er løb med poster, og en afslutning søndag formiddag inden vi tager hjem igen. Her er spejderne sammen med spejdere fra andre grupper. Turen er for mini- og junior spejdere.

Grendag (September)

Haveskov divisionen arrangerer årligt grendag, hvor alle mini grene fra spejdergrupperne i Hareskov divisionen er inviteret. Dette er en god mulighed for en hyggelig eftermiddag med minispejdere fra andre grupper. Turen kan gå til Zoo, Frilandsmuseet og lignende.

Primitur (Oktober)

Vi tager på primitur, hvor vi sover i telt og laver egen mad. Vi afslutter gerne et mærke forløb som Telt, eller tager et mærke som fx.  Ingeniøren, hvor vi laver drager, bygger korthuse mm. 

Juletur (November)

En tur for hele spejdergruppen, hvor de store spejdere tager af sted fredag, mens minispejdere, mikrospejderne og familiespejderne kommer lørdag morgen.
 Lørdagens program er altid et stjerneløb, hvor der er en medfølgende historie med et tema hvor spejderne skal løse opgaver for at vinde over en eller flere skurke. Om aftenen er der pakkeleg og julemad, og turen afsluttes søndag formiddag.

 

Praktisk information

Grenleder: Kirba / Therese – 28103459
Leder: Numa / Jesper
Leder:  Linko / Klaus

 

Siden opdateret september 2026.

Alderstrin
8-10 år
Faste mødedage
Mandage 17:30 - 19:00

Arrangementer

20. nov

Juletur 2026

20. nov - 22. nov
16:45
Se arrangement
20. nov

Ledertilmelding Juletur 2026

20. nov - 22. nov
17:00
Se arrangement
Se alle arrangementer fra Minier i Skovlundespejderne

Kontakt

Skovlundespejderne
Ejbyvej 109
2740 Skovlunde
Danmark

gruppeleder@skovlundespejderne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo